Kodaw kodaw

Vi har lige nu 3 forestillinger på programmet:

'Mi Mi Mi'
'Muh eller Mæh'
'Den Lille Djævel'


Med mere end 300 forestillinger har historierne om Mi og Musikanten spillet sig
helt ind i hjerterne på på både børn og voksne i hele landet!

Forestillingerne er sjove, milde og poetiske, spillet i øjenhøjde med børnene
udfra deres univers, med musikken i en central rolle sammenbindende Mi, Musikanten
og publikum i et varmt fortryllende fællesskab.

Tak til alle glade børn og voksne som vi har delt fantastiske øjeblikke med
og
Tusind tak til jer som har bestilt forestillingerne endnu en sæson
- Det siger jo mere end den bedste anmeldelse!

 

"Jeg har kun en masse roser til jer.
I fangede fuldstændig vores børn, og også de voksne.
Hvor tit oplever man at alle børn sidder stille på en gang, det gjorde de her!
Sikke et fantastisk univers i får skabt; sikke en stemning og
sikke fine rytmer!" - Dagplejemor

 

Mi Mi Mi
er historien om deres første møde, en forunderlig kasse, der flytter på sig og lyde der bliver til musik.
Mi forstyrrer Musikanten, men måske kan hun spille musik? Eller måske kan kassen?
Centrale spørgsmål bliver behandlet:
Skal bukser på hovedet?
Smager tæer godt?
Hvordan dufter musik?

  Musikanten

 

Mi   Muh eller Mæh
Musikanten har travlt med at lave en koncert for dyr. Mi vil gerne være med, men har travlt med at passe og pleje blomsten og de andre ting. Pludselig kommer et lille forunderligt dyr frem, og de må sammen hjælpe det med at finde sin egen lyd. Siger den Muh eller mæh? eller måske noget helt tredje?
andre centrale spørgsmål blir behandlet:
Kan man vande et æg?
Smager sand godt?
Hvordan lyder musik til dyr?

 

Den lille djævel
- en musikalsk fortælling om jalousi...

Historien om Camilla og hendes indre kamp
med jalousien bliver fortalt som musikteater,
med en sej blandning af humor og rockmusik.

   
   

Jalousi!
en forbudt følelse vi alle kender fra os selv og
fra de historier og eventyr der omgiver os!

Efter et skænderi med sin tvillingesøster
står Camilla pludseligt ansigt til ansigt med
sine små jalousidjævle, der leger hende
gennem historierne om den jaloux stedmor
i Snehvide, de jaloux søstre i Askepot og
historien om Kain, Abel - og gud!


Vil hun vedkende sig følelsen?

 


og hvad skal hun gøre med den?

 

 

 

Du kan sende os en mail på:
Muh@CarlsenogKo.dk

Eller ringe til os på Tlf:
30 23 67 02

Tak for besøget!
På snarlig gensyn